Der
findes mange mennesker i verden. Så mange, du ikke kan tælle dem,
heller ikke selvom du bruger hele din sommerferie på det. Èn af dem
er Karin Sibbesen. Hun bor i en lejlighed i Kirkehyllinge på
Sjælland i Danmark, I europa, i verden. Karin Sibbesen har 2 børn,
en hund og et halvdagsjob. Det er der jo ikke noget mærkværdigt
ved. Det som gør Karin Sibbesen helt speciel er hendes lange sorte
hår på kinden og så hendes forhold til tiden. Prøv at hør
engang.
”Otto,
du har nøjagtig 45 sekunder tilbage til at spise morgenmad, så
ringer uret”. Ja, den er god nok. Det sagde Karin Sibbesen en morgen
til sin søn, Otto Sibbesen Jensen. Hun havde nemlig et stopur, der
ringede, hver gang tiden var gået. Ottos morgen så sådan her ud:
Vækkeuret
ringer kl. 6. 30.
Morgenmad
fra kl. 6. 35 – 6. 50.
Tage
tøj på kl. 6. 50. 6. 55.
Smøre
madpakke: kl. 6. 55 - 7.05
Pakke taske kl. 7.05– 7 10.
Børste tænder kl. 7. 10 - 7.15
Tage overtøj på kl. 7. 10 – 7- 15.
Af sted til skole kl. 7- 15
Karin
Sibbesen kunne ikke lide, hvis tiden ikke blev overholdt. Så fik hun
røde pletter på halsen, og stemmen skiftede toneleje og karakter.
Desværre var Karin Sibbesen ikke selv den bedste til at overholde
sit tidsskema. Hun forsøgte virkelig, hver eneste morgen. Hun havde
fx nøjagtig 10 minutter til at gå i bad, men så var vandet så
dejligt varmt og tankerne tog hende et helt andet sted. Fx en helt
anden by i et helt andet land. Det kunne være Paris, i Frankrig i
Europa i Verden. SÅ stod Karin Sibbesen under bruseren med vandet
fossende ned over sin røde krop samtidig med, hun stod øverst oppe
i effiltårnet og betragtede den storslåede udsigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar