Samtale med Palle Huld

P: “Nå, der sidder du.”

A: “Ja, her sidder jeg.”

P: “Kunne du sidde bedre?”

A:  “Nej, jeg sidder udmærket tak.”

P: “Bor du her i nærheden?”

A: “Ja, lige derover sammen med min kæreste.”

P: “Der? Hvilken etage?”

A: “Stuen.”

P: “Det er dejligt.”

P: “Hvad laver han?”

A: “Hvem, min kæreste?”

P: “Ja.”

A: “Lige nu, eller generelt?”

P: “Generelt.”

A: “Han er musiker.”

P: “Det er dejligt. Et musisk job.”

pause

P: “Jeg har været skuespiller.”

A: “Har De virkelig? Så burde jeg kende Dem.”

P: “Det tør siges. Jeg har været på det Kongelige Teater i 46 år.”

A: “Det var ikke så lidt. Hvad hedder De?”

P: “Palle Huld”

A: “Aha, har De også været med i film?”

P: “Ja, det hele. Sikke en vidunderlig dag. Aldrig har jeg set himlen så blå, som netop i dag.

A: “Ja, det er en pragtfuld dag.”

P: “Jeg har min familie, og solen skinner. Kan livet blive mere vidunderligt?”

A: “Nej, det skulle man ikke tro.”

P: “Jeg vil rejse mig. Fortsat god dag skat.”

A: “Tak, og i lige måde Hr. Huld.”